Luftkastellet

Hvordan det sker og skete

LUFTKASTELLET har gennem mere end 18 år lavet arrangementer til såvel B2B som B2C. Tilbage i 90’erne som partner i Zoo Magazine. Fra 2001-2006 på Luftkastellet Krøyers Plads, siden Kulturkajen Docken. Fra 2006-2010 i By & Havn for deres byliv og marketingafdeling og siden som grundlægger af TOLDBODEN på Ndr. Toldbod i perioden 2010-2014.

Endelig er vi landet på en permanent beliggenhed i hjertet af Frederiksstaden hvor Operaen, Skuespillerhuset og Amalienborg mødes.

På dette uovertrufne sted er vi nu klar til at give vores daglige gæster og B2B klienter en særlig oplevelse understøttet af liflige vine, bryg fra Jacobsen, bønner fra Cph Coffee Lab, is fra Hansen, friskpresset juicer fra vores eget mosteri osv.

Ønsker I jeres egne liggestole og personlige tjenere er det bare at krydse af. Når det kommer til maden har vi et samarbejde med flere af byens bedste rullende street food boder og skal der cello, piano eller en voksen dj til at skabe stemningen har vi et mangeårigt samarbejde med landets førende.

Tøv ikke med at udfordre os vi kan kontaktes på erik@luftkastellet.dk